Vedtægter

VEDTÆGTER for "Idrætsforeningen AIATRANBJERG"

§ 1. Navn

Foreningens navn er" Idrætsforeningen AIA-TRANBJERG eller "AIA-Tranbjerg" og har hjemsted i Aarhus kommune. Foreningen er stiftet 10. juni 1976.

Foreningens adresse er Grønløkke Alle 7 A, 8310 Tranbjerg og har hjemmesiden "www.aia-tranbjerg.dk"

Foreningens farver er blå og hvid

§ 2. Formål

Foreningens formål er gennem et aktivt klubliv at fremme interessen for idræt i Tranbjerg.

§ 3. Tilknytning til andre organisationer.

Foreningen og de enkelte afdelinger kan tilsluttes hoved- og specialforbund efter behov

§ 4. Organisation

Foreningen består af en hovedforening samt afdelinger for hver idrætsgren

Hovedforeningen ledes af hovedbestyrelsen. Afdelingerne ledes af afdelingsbestyrelserne. Hver af foreningens afdelinger er selvstændige, økonomiske enheder og er som sådan ansvarlige i alle forhold overfor tredjemand.

§ 5. Hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsen består af et forretningsudvalg, der er valgt på hovedgeneralforsamlingen og som konstituerer sig selv, og en repræsentamt for hver afdeling. Den enkelte afdelingsbestyrelse udpeger selv sin repræsentant til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end 50% af medlemmerne af bestyrelsen er til stede.

Det er hovedbestyrelsens opgave at varetage forhandlingsmæssige og repræsentative opgaver over for myndigheder og organisationer og udbrede kendskab til foreningens formål og virke. Inden for foreningen er det hovedbestyrelsens opgave at koordinere samarbejdet mellem de enkelte afdelinger og støtte initiativer til optagelse af nye aktiviteter. Hovedbestyrelsen kan nedsætte generelle og specielle udvalg til løsning af foreliggende opgaver.

Hovedbestyrelsen skal føre referat over hovedgeneraforsamlinger og hovedbestyrelsesmøder.

Hovedbestyrelsens admnistrations-og driftsudgifter dækkes af afdelingerne i forhold til

deres medlemstal (opgøres 31.12).

§ 6. Særlige udvalg

Idrætsgrene, der har så lavt medlemstal, at de ikke kan danne selvstændige afdelinger, ledes af udvalg, som nedsættes af hovedbestyrelsen. Udvalgenes dispositionsret fastsættes af hovedbestyrelsen.

Oprettelse af nye af delinger skal vedtages af hovedbestyrelsen.

§ 7. Medlemskreds og kontingent

Der optages både aktive og passive medlemmer. Medlemmer betaler kontingent til den (de) afdeling( er), hvor de er optaget som medlem. Kontingenter fastsættes af de enkelte afdelingsbestyrelser. Medlemmer af alle bestyrelser er også medlemmer af foreningen.

§ 8. Restance

Ved kontingentrestance kan afdelingsbestyrelsen med 8 dages varsel udelukke det pågældende medlem.

§ 9. Karantæne og eksklusion

Ethvert medlem, der direkte eller indirekte skader foreningens interesser, kan af sin afdelingsbestyrelse idømmes karantæne eller eksklusion. Den ekskluderede kan, hvis

der fremsættes skriftlig anmodning herom, få sin sag behandlet på førstkommende afdelingsgeneralforsamling.

§ 10. Udmeldelse

Et medlem, der ønsker at udmelde sig af foreningen, skal give meddelelse herom til bestyrelsen for den afdeling, medlemmet tilhører.

§ 11. Tegningsregler og hæftelse samt regnskaber.

Hovedforeningen og hver enkelt afdeling tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens formue.

Foreningen er underlagt kommunens regnskabsregler for frivillige foreninger.

Den valgte kasserer i hovedforeningen og i de enkelte afdelinger har fuldmagt til foreningens/afdelingens konti i henhold til fuldmagt, som underskriver af mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer. Derudover kan andre tildeles fuldmagt, hvis mindst 2/3 af en bestyrelses medlemmer tiltræder det.

Hovedforeningen og de enkelte afdelingers regnskaber går fra 1. januar til 31. december eller fra 1. juli til 30. juni. Regnskaberne skal godkendes af de 2 revisorer, som er valgt på hver af generalforsamlingerne.

§ 12. Hovedgeneralforsamling

Hovedgeneralforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær hovedgeneralforsamling afholdes en gang årligt i april måned og indkaldes med 1 måneds varsel på hjemmesiden samt ved opslag i klubhuset.

. Dagsorden skal indeholde følgende, men kan suppleres efter behov:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsen aflægger beretning.
  3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende regnskabsår.
  4. Indkomne forslag. (Skal være hovedbestyrelsen i hænde skriftligt senest 14 dage før generalforsamlingen - endelig dagsorden offentliggøres på hjemmesiden senest 8 dage før).
  5. Valg:

- medlemmer af forretningsudvalget for 2-årig periode

- 1 revisor for 2-årig periode ( en revison afgår efter tur årligt)

- 1 revisorsuppleant for 1-årig periodee

6. Eventuelt. (Herunder uddeling af æresnåle, m.v.)

§ 13. Ekstraordinær hovedgeneralforsamling

Ekstraordinær hovedgeneralforsamling kan indkaldes så ofte det findes fornødent af hovedbestyrelsen. En afdelingsbestyrelse kan kræve indkaldelse af ekstraordinær hovedgeneralforsamling, når den finder det fornødent. Kravet fremsættes skriftligt for

hovedbestyrelsen med angivelse af forhandlingsemne eller forslag.

Indkaldelsesvarslet er 14 dage ved offentliggørelse på hjemmesiden samt opslag i klubhuset med oplysning om mødeemne.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Forhandlingsemne eller forslag.
  3. Eventuelt.

Såfremt ¾ af den afdelingsbestyrelse, som har ønsket den ekstraordinære generalforsamling ikke er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandling.

§ 14. Afstemning og valg

Forslag i henhold til dagsordenen vedtages med almindelig stemmeflertal. Er stemmerne lige, bortfalder forslaget.

Forslag om vedtægtsændringer skal opnå mindst 2/3 af de afgivne stemmer på 2 generalforsamlinger, der skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum.

Valg til bestyrelse og udvalg afgøres ved almindelig stemmeflertal. Står stemmerne lige, afgøres valget ved lodtrækning.

Valg af et ikke fremmødt medlem til bestyrelse eller udvalg kan kun finde sted, hvis den pågældende skriftligt har invilget i at modtage valg. Afstemning og valg foretages ved håndsoprækning. Dog skal der foretages skriftlig afstemning, såfremt blot et stemmeberettiget medlem kræver det.

§ 15. Adgangsret, stemmeret og valgbarhed på generalforsamlinger

Generalforsamlinger er åbne for alle interesserede.

Til generalforsamlinger har alle medlemmer og forældre til medlemmer under 15 år stemmeret. Forældre har tilsammen en stemme pr. barn under 15 år, der er medlem af foreningen.

Til hovedgeneralforsamlingen er der dog kun en stemme pr. medlem uanset antallet af betalte kontingenter til de enkelte afdelinger.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Valgbare til bestyrelser er alle, der er fyldt 15 år. Formænd og kasserer skal dog være fyldt 18 år.

§ 16. Ophævelse af foreningen

Forslag om ophævelse af foreningen skal vedtages på to på hinanden følgende ordinære eller ekstraordinære hovedgeneralforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, hvor forslaget ved skriftlig afstemning skal opnå mindst 3/4 af de afgivne stemmer.

Foreningens formue og værdier kan ikke deles mellem medlemmerne, men skal anvendes til formål, der er i overensstemmelse med formålsparagraffen.

§ 17. Afdelingsbestyrelse

Hver afdeling består af består af mindst 4 bestyrelsesmedlemmer, som vælges på afdelingens generalforsamling.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 50% af medlemmerne af bestyrelsen er til stede.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og andre bestyrelsesmedlemmer og fastlægger selv sin forretningsorden.

Der skal føres referat over afdelingsgeneralforsamlinger og bestyrelsesmøder.

§ 18. Afdelingsgeneralforsamling

Afdelingsgeneralforsamling afholdes en gang årligt forud for hovedgeneralforsamlingen og indkaldes med 1 måneds varsel på hjemmesiden og ved opslag i klubhuset.

Dagsordenen skal indeholde følgende, men kan suppleres efter behov:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsen aflægger beretning.
  3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende regnskabsår.
  4. Forslag. (Skal være formanden i hænde skriftligt senest 14 dage før generalforsamling og endelig dagsorden offentliggøres på hjemmeside senest 8 dage før).
  5. Valg:

- Bestyrelsesmedlemmer for 2-årig periode

- en suppleant for 1-årig periode

- en revisor for 2-årig periode ( en revisor afgår hver tur årligt)

- en revisorsuppleant for 1-årig periode

6. Eventuelt.

§ 19. Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling

Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling og afdelingsmøder kan indkaldes af afdelingsbestyrelsen, så ofte den finder det fornødent. Endvidere kan 20 medlemmer kræve, at afdelingsbestyrelsen indkalder til ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling ved at fremsætte skriftligt krav til afdelingsbestyrelsen med angivelse af forhandlingsemne eller forslag.

Indkaldelsesvarsel er 14 dage ved offentliggørelse på hjemmeside med oplysning om mødeemne.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Forhandlingsemne eller forslag.
  3. Eventuelt.

Såfremt ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling, ikke er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandling.

§ 20. Nedlæggelse af en afdeling

Forslag om nedlæggelse af en afdeling skal vedtages på to af hinanden følgende ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum,  hvor forslaget ved skriftlig afstemning i begge tilfælde skal opnå mindst ¾ af de afgivne stemmer.

Afdelingens formue og værdier kan ikke deles mellem medlemmerne, men skal anvendes til formål i overensstemmelse med foreningens formålsparagraf. Nuværende vedtægter er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 3. noember 2015 og afløser love vedtaget d. 10.6.1974 og efterfølgende ændringer i 1976, 1979, 1983, 1996, 2014 og 2015.

Idrætsforeningen AIA-TRANBJERG er stiftet ved sammenlægning af idrætsforeningen AIA, Aarhus (stiftet 1918) og Tranbjerg Idrætsforening (stiftet 1968). Den nye forening er stiftet 10. juni 1974.

Siden januar 1979 har foreningens hjemsted været idrætscentret på Tranbjergskolen, afd. Grønløkke.